Navigation og indhold
Du er i  Danmark
eller Vælg et andet land

Ofte stillede spørgsmål til afsendere af landevejstransport i Europa


Uanset om du allerede er kunde, eller om du vil foretage en forsendelse med os, kan du her finde hurtige svar på dine mest stillede spørgsmål.

Generelt


Betjener DHL Freight privatkunder?

DHL Freight er kun for erhvervskunder.

Jeg er en virksomhed, hvordan bliver jeg erhvervskunde hos DHL?

For at få et kundenummer hos DHL Freight, skal du have et gyldigt CVR-nummer.  Hvis du har dette, så kontakt vores forsendelseseksperter for at komme i gang (mandag-fredag 08.00-16.30).

Er der begrænsninger i forhold til vægt og dimensioner?

Du kan sende næsten alt slags gods til international forsendelse; både små pakker, paller, langt gods, hele læs (FTL) osv. Vi har produkter der passer til forskellige typer af gods og forskellige behov.

Se vores side om landevejstransport for at få oplysninger om størrelse og vægt for hver serviceydelse. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte dine lokale DHL Freight-eksperter.

Hvad må jeg sende med DHL Freight?

Læs DHL Freights generelle vilkår og betingelser; side 10 og 11, for at finde ud af, hvad du ikke kan sende med DHL Freight. Se venligst også vores produktspecifikke betingelser for det pågældende produkt.

Du kan finde alle vilkår og betingelser på vores side med Hjælp.

Transporterer DHL Freight farligt gods?

Du kan sende farligt gods med produkterne DHL Freight EuroConnect og DHL Freight Eurapid. Visse typer af farligt gods er dog ekskluderet. Se venligst DHL Freight Terms & Conditions.

Afsender er ansvarlig for al dokumentation og information i forbindelse med forsendelser med farligt gods i henhold til nationale regler og love i de pågældende lande. En kopi af farligt gods-deklarationen skal ­fremsendes eller medsendes i forbindelse med booking.

Vær venligst opmærksom på at transittiden kan afvige fra vores normale transittider.

Besøg vores side om farligt gods og forbudte genstande for at få mere at vide om dette emne.

Tilbyder DHL Freight levering til private (B2C)?

Kontakt din lokale DHL Freight Kundeservice Med vores produkt DHL Freight EuroConnect kan vi mod et tillæg tilbyde levering til private. 

Kontakt vores eksperter for at få flere oplysninger.

Hvordan får jeg et kundenummer hos DHL Freight?

For at få et kundenummer hos DHL Freight, skal du have et gyldigt CVR-nummer. Send en e-mail til vores eksperter eller ring til os på +45 4331 0900.

Vores Kundeservice har åbent mandag-fredag 08.00-16.00.

Hvad er de aktuelle brændstoftillæg?

Besøg vores side om tillæg for oplysninger om det gældende brændstoftillæg.

Hvad betyder tredjepartsfakturering?

Hvis du har en kommerciel forsendelse med en kommerciel værdi, men omkostningerne for forsendelsen betales af en anden person end afsenderen eller modtageren, kaldes dette tredjepartsfakturering.

Hvad er CMR?

CMR-konventionen (konvention om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej) er en FN-konvention, der omhandler forskellige juridiske spørgsmål vedrørende vejtransport.

Baseret på CMR har  IRU (Den Internationale Vognmandsorganisation)  udviklet et standard CMR-fragtbrev.

Hvad er tredjelandstransport for internationale forsendelser?

Dette er, når gods flyttes mellem et afhentningssted og en destination uden at komme ind i det land, hvor afsenderen er registreret.

Forsikring


Er godset forsikret under transport?

I henhold til CMR-loven er vores ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods begrænset til 8,33 SDR pr. kilo (ca. 75 DKK). Hvis værdien af godset er højere end dette, er det muligt at tilkøbe en transportforsikring, hvilket vi anbefaler dig at gøre.

Læs mere om DHL Cargo Insurance.

Hvorfor skal jeg forsikre min forsendelse?

Speditører og transportvirksomheder har begrænset ansvar for tab eller skade på kundernes gods ifølge de internationale konventioner. I tilfælde af en hændelse beregnes din kompensation normalt efter en "standard" uagtsomhedsklausul. DHL Cargo Insurance dækker forskellen mellem vores "standard" erstatningsansvar og den fulde værdi af dit gods.

Hvorfor skal jeg betale for forsikring nu?

Vi håndterer alle forsendelser med stor omhu, men ulykker uden for vores kontrol kan forekomme. Naturkatastrofer som fx oversvømmelser kan også påvirke din forsendelse. DHL Cargo Insurance er en omkostningseffektiv måde at beskytte dit gods på og giver dig ro i sindet. De fleste mennesker har trods alt aldrig oplevet en brand derhjemme, men fortsætter alligevel med at forsikre deres hjem mod den risiko.

Hvis noget går galt, er det så alligevel ikke DHL Freights ansvar?

Som det er almindeligt i vores branche, er vi en virksomhed med et begrænset ansvar. Vores ansvar er dikteret af internationale transportkonventioner som fx "CMR" eller lokal lovgivning, og det vil normalt kun svare til en brøkdel af værdien af ​​dit gods, fordi det vurderes efter vægt. Det skal også påvises, at vi har udvist uagtsomhed i vores håndtering af din forsendelse.

Jeg er allerede forsikret, så hvorfor skulle jeg overveje DHL Cargo Insurance?

Med vores forsikring får du:

  • Vores egne specialister i transportforsikring, der er placeret over hele verden, for at sikre den højeste service
  • Bedre dækning end de fleste andre forsikringspolicer
  • Ingen selvrisiko
  • Konkurrencedygtige priser – især hvis du køber en årspolice
  • Ingen ”reklamationshåndtering” – vi håndterer alt papirarbejdet for dig
  • Reklamationer afgøres i gennemsnit inden for 30 dage

Jeg sender højrisikogods – Kan DHL Freight dække det?

Vores størrelse betyder, at vi til sammen har tusindvis af forsikringskrav, så vi også kan dække virksomheder med en højere risikoprofil. Vores ekspertise inden for det pågældende land og den pågældende sektor betyder også, at vi kan hjælpe dig med at mindske dine risici.

Hvis mit gods er gået tabt eller beskadiget, hvad skal jeg så gøre?

Du skal blot kontakte din lokale DHL Freight-repræsentant, som vil lede dig gennem reklamationsprocessen og hjælpe dig med at indsamle alle de nødvendige oplysninger.

Hvordan fremsætter jeg en reklamation?

Gennemgå oplysningerne på vores instruktionsside  Sådan fremsættes en  reklamation.

Er det muligt at købe en transportforsikring?

Før transport


Hvordan vælger jeg det bedste alternativ med DHL Freight?

Prisen på transport er baseret på mange faktorer som fx vægt, dimensioner og afstand, samt om man har en fast aftale med DHL. 

Kontakt vores eksperter for at komme i gang.

Hvordan skal jeg emballere/indpakke mit gods?

Som afsender står du selv for at emballere dit gods.

Godset skal emballeres på en måde, så det kan kl­are normal håndtering i forbindelse med transport­ (herunder også automatiseret håndtering) samt opbevaring. Det må desuden ikke kunne beskadige andet gods.

Hvordan booker jeg en forsendelse med DHL Freight?

Hvis du er kunde, kan du selv booke afhentning og lave fragtbreve via DHL Multishipping eller vores myDHLFreight-værktøj. Læs mere om onlineforsendelse på vores side om introduktion til onlineværktøjer.

Du kan også kontakte vores eksperter.

Hvordan opretter jeg et fragtbrev?

Du har mulighed for at oprette et fragtbrev i dit eget bookingsystem­ eller i et andet TMS (Transport Management System). DHL Freight tilbyder online booking via Multishipping og/eller vores myDHLFreight-værktøj.

Læs mere om onlineforsendelse på vores side om introduktion til onlineværktøjer.

Hvor lang tid tager landevejstransport?

Transittider kan beregnes online med vores transittidskalkulator. Indtast blot postnumrene for afhentning og levering for at se transittiden for din forsendelse. 

Bemærk, at enkelte tilvalgsydelser som fx advisering, farligt gods og/eller levering til private kan have indflydelse på transittiden.

Hvilke betingelser skal jeg kende til, for at booke en forsendelse med DHL Freight?

Alle forsendelser udføres i henhold til:

  • De produktspecifikke betingelser
  • DHL Freight Terms & Conditions
  • NSAB 2015

Individuelle forhold i henhold til aftale. For yderligere oplysninger om betingelser kan du besøge vores side Nyttige downloads.

Hvordan booker jeg en tidskritisk forsendelse?

Hvis du har en tidskritisk forsendelse som vejer under 2500 kg, kan vi tilbyde dig vores prioritetsprodukt for stykgods for internationale forsendelser: DHL Freight Eurapid.

Tjek vores transittider for at se, om DHL Freight Eurapid er en mulighed til netop din destination. Med DHL Freight Eurapid har du mulighed for Pre10- og Pre12-levering som tilkøb.

For delpartier og hele læs (PTL/FTL) kan vi tilbyde DHL Freight EuroConnect med mulighed for tidsbestemt levering. Bemærk venligst at du ved tidsbestemt levering vil modtage en separat bekræftelse på din booking.

Hvor finder jeg de nødvendige numre til at tracke forsendelser (dvs. forsendelsesnummer eller ordrenummer)?

Det DHL-forsendelsesnummer (ordrenummer eller forsendelses-id), du modtog fra os ved booking af din forsendelse. Hvis du er eksisterende kunde hos DHL Freight og bruger vores værktøjer til online booking, modtager du dit DHL-forsendelses-id, når du foretager din online booking.

Hvilke onlineværktøjer tilbyder DHL Freight til håndtering af transport?

Via DHL Active Tracing har du udvidet adgang til forsendelsesinformation samt mulighed for at udarbejde rapporter. 

Se alle detaljer ved at besøge introduktionssiden til vores onlineværktøjer.

Hvornår leveres min forsendelse?

Hvis du ikke har sendt din forsendelse endnu, kan du bruge  transittidskalkulatoren  til at finde transittider fra postnummer til postnummer. Eventuelle tilvalg af ekstra services kan påvirke leveringstiden.

Hvis din forsendelse allerede er på vej, og du vil vide præcis, hvor det er, kan du spore din forsendelse online med vores  Track & Trace for landevejstransport.

Afhentning, leveringer, ændringer og annulleringer


Tilbyder DHL Freight forudbestilte afhentninger?

DHL Freight tilbyder forudbestilte afhentninger efter nærmere aftale. Du er velkommen til at ansøge om fast afhentning på din adresse. Dette kan du gøre ved at kontakte din aftaleansvarlige kontaktperson hos DHL Freight.

Hvornår afhenter I min forsendelse?

DHL Freight afhenter forsendelser på alle hverdage mellem kl. 08:00 og 16:00.

Kan jeg indlevere min forsendelse på en “DHL terminal”?

Du er velkommen til at indlevere din forsendelse på en af ­DHL Freights terminaler for internationale forsendelser.

Forsendelsen skal være forsvarligt emballeret og mærket op med transportlabels.

Hvordan kan jeg annullere eller ændre min forsendelse?

Kontakt os for at få hjælp.

Hvordan ændrer jeg leveringsadressen på en forsendelse, som allerede er undervejs?

Hvis du ønsker at ændre en forsendelse, som allerede er under­vejs, kræver det, at den der betaler for fragten kontakter DHL Freight.

Kan jeg som modtager bestille ekstra services?

Hvis du ønsker at ændre en forsendelse, som allerede er under­vejs, kræver det, at den der betaler for fragten kontakter DHL Freight.

Kan jeg selv afhente min forsendelse?

Kontakt venligst vores Kundeservice med din forespørgsel, så vil vi undersøge mulighederne og vende tilbage.

Kan jeg afhente min forsendelse i stedet for at få den leveret?

Hvis din forsendelse allerede er booket til levering, så kontakt os med din forespørgsel, så undersøger vi sagen og kontakter dig.

Under transport


Hvordan kan jeg tracke eller følge min forsendelse?

For at tracke din forsendelse skal du blot indtaste DHL-forsendelsesnummeret (det ordrenummer eller forsendelses-id, du modtog fra os ved booking af din forsendelse) i vores Track & Trace for landevejstransport.

Kunder kan også bruge DHL Active Tracing eller via TMS-systemet.

Mit sendingsnummer blev ikke genkendt under Track & Trace.

For internationale forsendelser vil terminalbaserede forsendelser være sporbare via vores Track & Trace samme aften, som de er blevet afhentet hos afsender. Hvis der er gået mere end en dag siden aftalt afhentning, og der stadig ikke er nogen opdateringer, bedes du venligst kontakte afsender for at høre, om godset er afsendt. Hvis godset er blevet afsendt, bedes du kontakte os og angive en fyldestgørende beskrivelse af godset, samt hvordan der er emballeret. 

Større delpartier og hele læs har ikke samme detaljerede sporbarhed. 

Hvorfor kan jeg tracke min internationale forsendelse på www.dhl.de, men ikke på www.dhl.com?

Hvis dit forsendelsesnummer er 12-cifret, bliver forsendelsen leveret med PostNord.

Dette skyldes at forsendelsen er sendt via Deutsche Post (DPDHL).

Når forsendelsen kommer ind i Danmark, overtager PostNord transporten. Det tager normalt et par hverdage fra ankomst til Danmark, før forsendelsen ankommer til dit posthus eller pakkeboks.

Venligst kontakt PostNords Kundeservice for yderligere information.

Hvor lang tid vil DHL bruge på at eftersøge min forsendelse?

Hvis en forsendelse ikke kan lokaliseres og skal eftersøges, kan dette tage op til 60 dage. Efterfølgende vil sagen blive overdraget til vores reklamationsafdeling.

Min forsendelse skulle været leveret i dag i henhold til DHL Freights transittider, men den er ikke ankommet. Hvordan kan det være?

Langt de fleste forsendelser leveres til tiden i henhold til vores transittider. Vores transittids-værktøjangiver en forventet transittid, som ikke er tidsbestemt. Afvigelser kan forekomme. Levering burde finde sted inden for de nærmeste dage.

For internationale forsendelser, der er booket med vores DHL Freight Eurapid-produkt, kan du forvente, at levering finder sted på den bekræftede leveringsdag. Såfremt der skulle være afvigelser, vil du blive kontaktet af DHL.

Min forsendelse er forsinket. Hvad gør jeg?

Først skal du tjekke trackingstatus for din forsendelse med vores  Track & Trace for landevejstransport.

Dette giver dig fuld synlighed med hensyn til din forsendelses transitstatus.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte din lokale  DHL Freight Kundeservice.

Jeg kan ikke finde min forsendelse. Hvad skal jeg gøre?

Først skal du tjekke trackingstatus for din forsendelse med vores Track & Trace for landevejstransport.

Dette giver dig fuld synlighed med hensyn til din forsendelses transitstatus.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte din lokale DHL Freight Kundeservice.

Jeg venter på en levering. Vil jeg blive kontaktet af DHL?

For internationale forsendelser tilbyder DHL Freight EuroConnect muligheden for advisering, og såfremt denne ydelse er tilkøbt, vil DHL kontakte modtager inden levering.  Hvis ingen tager imod varerne ved leveringsforsøget, går varerne tilbage til vores terminal, og vi kontakter dig for at aftale levering efter aftale. Leveringer til forbrugere leveres altid efter aftale, men kan variere fra land til land med hensyn til leveringsforsøg, meddelelse mv.

For internationale forsendelser med DHL Freight Eurapid udføres der ikke nogen advisering, og der tages normalt ikke kontakt til modtager før levering.

 

Hvad skal jeg bruge for selv at hente forsendelsen?

Du skal bruge dit forsendelsesnummer eller ordrenummer og id.

Skal jeg medbringe nogen form for dokumenter, når jeg selv skal afhente min forsendelse?

For at afhente en forsendelse, som er adresseret til en virksomhed, skal personen der står som modtager være i stand til at fremvise sendingsnummer og personlig identifikation.

Hvornår kommer min forsendelse?

Du kan følge din forsendelse trin for trin med vores  Track & Trace for landevejstransport , som viser opdaterede oplysninger om, hvor din forsendelse befinder sig.

Hvor finder jeg de nødvendige numre til at tracke forsendelser (dvs. forsendelsesnummer eller ordrenummer)?

Det DHL-forsendelsesnummer (ordrenummer eller forsendelses-id), du modtog fra os ved booking af din forsendelse.

Hvis du er eksisterende kunde hos DHL Freight og bruger vores værktøjer til online booking, modtager du dit DHL-forsendelses-id, når du foretager din online booking.

Efter transport


Jeg modtog kun en del af forsendelsen. Hvad gør jeg?

Først skal du tjekke trackingstatus for din forsendelse med vores Track & Trace for landevejstransport. Dette giver dig fuld synlighed med hensyn til din forsendelses transitstatus.

Check om antallet af enheder modtaget stemmer overens med det antal, som fremgår af fragtbrevet. Hvis antallet af enheder er korrekt, bedes du kontakte afsender.

Hvis antallet ikke stemmer overens, forventes de resterende enheder at blive leveret den efterfølgende dag.

Hvis forsendelsen er booket med ønsket om advisering, kontakter vi dig inden den næste levering.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte din lokale DHL Freight Kundeservice.

Min forsendelse var beskadiget ved ankomst. Hvad gør jeg?

Bed chaufføren om at notere skaden på fragtbrevet eller den håndholdte scanner før du underskriver for modtagelsen. Hvis ikke du gør dette, accepterer du at modtage forsendelsen i den tilstand, den er i.

Efterfølgende skal der indgives en reklamation til DHL af fragtbetaler i det land, hvor forsendelsen er betalbar. Klager skal indgives til den lokale DHL Freight kundeservice.

Hvis du ikke ønsker at modtage forsendelsen på grund af en skade, har du ret til at afvise modtagelse, før du skriver under.

Godset var beskadiget, da forsendelsen blev leveret. Hvad skal jeg gøre?

Hvis godset går tabt eller beskadiges under transporten, og skaden er synlig udvendigt, skal du notere det på fragtbrevet eller overførselsdokumenterne, når forsendelsen modtages.

Du bedes også kontakte din lokale  DHL Freight Kundeservice.

Hvad gør jeg, hvis jeg har kvitteret for modtagelse af en forsendelse uden synlige skader, men senere opdager at godset er blevet beskadiget?

Reklamationer omhandlende ikke-synlige skader skal indgives inden for 7 hverdage efter modtagelse. 

Hvis du er fragtbetaler, skal du tage billeder af det skadede gods og indsende dem sammen med en reklamation til DHL Freight.  Alternativt skal du informere dem, du har bestilt forsendelsen hos.

Hvordan fremsætter jeg en reklamation?

Hvis du ønsker at fremsætte en reklamation, bedes du fotografere de beskadigede varer og vedhæfte billederne til DHL Freights reklamationsformular. Besøg vores side Hvordan fremsætter jeg en reklamation. Der vil du finde oplysninger om, hvordan og hvornår du skal fremsætte en reklamation.

Fakturaer og eBilling


Jeg har ikke modtaget min faktura. Hvad skal jeg gøre?

Kontakt vores DHL Freight kundeservice og vi hjælper dig videre.

Jeg vil gerne have en kopi af min faktura. Hvad skal jeg gøre?

Kontakt vores DHL Freight kundeservice og vi hjælper dig videre.

Fakturaen, jeg modtog, er ikke korrekt. Hvad gør jeg?

Kontakt din lokale DHL Freight Kundeservice for at finde en hurtig løsning.

Kan jeg få udvidet mine betalingsbetingelser?

Vores betalingsbetingelser er 30 dage. Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende dine betalingsbetingelser, bedes du kontakte din aftaleansvarlige kontaktperson hos DHL Freight.

Hvorfor har jeg modtaget en ekstra omkostning på min faktura?

Kontakt DHL Freight Kundeservice for at få flere oplysninger (mandag-fredag 08.00-16:30).

Kan jeg få min faktura på email i stedet for med almindelig post?

Ved at modtage dine fakturaer i PDF-format, bidrager du også til et bedre miljø. Venligst kontakt vores DHL Freight Kundeservice og vi hjælper dig videre.

Hvordan modtager jeg mine fakturaer elektronisk?

Besøg vores side om onlineværktøjer for at få mere at vide om elektronisk fakturering.

Du kan også kontakte din lokale DHL Freight Kundeservice for at få mere at vide.

Jeg har tilmeldt mig til at modtage PDF-fakturaer, men det virker ikke. Hvad skal jeg gøre?

Kontakt din lokale DHL Freight Kundeservice for at finde en hurtig løsning.

Er eBilling sikkert?

Ja, elektronisk fakturering er mere sikker end traditionelle metoder til at sende og modtage regnskabsbilag. Vi bruger en kombination af digital signatur og stærk krypteringsteknologi til at sikre alle faktureringsoplysninger.

Er denne metode kompatibel med momsreglerne?

Ja, vores system overholder gældende EU- og slovakisk skattelovgivning.

Vil denne faktureringsmetode være kompatibel med mit faktureringssystem?

Ja. Vores e-faktureringssystem kan integreres med al gængs regnskabssoftware.

Told - For internationale forsendelser


Hvad er en handelsfaktura?

En handelsfaktura er dokumentation for varer, der er solgt, som specificerer detaljerne på godset.

Hvad er en proformafaktura?

En proformafaktura er en faktura, der bruges til toldbehandling af gods, som du ikke fakturerer nogen for. Det kan fx være ombytninger, vareprøver, reklameartikler, gaver, returgods eller reklameartikler.

Hvilke informationer skal en handels- eller proformafaktura indeholde?

I forbindelse med samhandel med lande udenfor EU er godset pålagt et krav om toldbehandling. Toldmyndighederne kræver at alle oplysninger er korrekte i de medfølgende dokumenter, som fx handelsfaktura eller proformafaktura. Følgende oplysninger skal fremgå af fakturaen: 

  • sælger
  • køber
  • fakturadato
  • fakturanummer
  • leveringsbetingelser
  • vare- eller godstype
  • antal enheder (kolli)
  • bruttovægt
  • vareværdi inklusive valuta

På forsendelser til/fra Storbritannien og Schweiz er HS-kode eller toldtarif samt varernes oprindelsesland påkrævet. På forsendelser til/fra Storbritannien skal nettovægten også oplyses. Både VOEC-nummer og UK VAT-nummer (i tilfælde af Supply VAT) skal fremgå af fakturaen, hvor dette måtte være relevant.

Bemærk venligst at en proformafaktura kun kan bruges, når varerne ikke sælges, og den følgende tekst skal derfor fremgå: "Uden beregning. Værdi kun til brug for fortoldning."

Skal jeg udstede en proformafaktura til min forsendelse?

Du kan udstede en proformafaktura gældende for gods, der ikke bliver solgt, som fx gaver, ombytninger, vareprøver, returvarer, reklameartikler osv.

I andre tilfælde er det nødvendigt med en handelsfaktura.

Hvad skal man tage højde for, når man skal sende gods til lande udenfor EU?

Sørg for at dokumentationen er korrekt, og at fakturaen overholder Toldstyrelsens gældende retningslinjer. Dokumentationen skal altid fremsendes sammen med bookingen – enten via email eller vedhæftet i forbindelse med booking via dit eget TMS (Transport Management System).

Hvis ikke de korrekte dokumenter medfølger, kan det medføre længere transittid, ekstra gebyrer, og man kan i sidste ende risikere, at forsendelsen sendes retur til afsender.

Hvad skal man tage højde for, når man skal sende gods til lande udenfor EU?

Kunden er ansvarlig for at udstede de korrekte dokumenter til hver enkel forsendelse. Behovet for dokumenter kan variere afhængigt af godstype, og hvilket land der importeres fra eller eksporteres til. 

Eksportøren skal have et EORI-nummer, som er et unikt identifikationsnummer, der bruges i forbindelse med alle toldrelaterede aktiviteter indenfor EU. Læs mere om EORI på skat.dk.

Den dokumentation, der generelt er nødvendig, er primært en handelsfaktura. Men det kan også være nødvendigt med andre understøttende dokumenter, der hvor det måtte være relevant. Det kan fx være oprindelsescertifikat, Export Accompanying Document (EAD), licenser, certifikater osv. Disse dokumenter skal fremsendes elektronisk via dit bookingsystem­ eller via email til DHLFreight.DK@dhl.com med henvisning til bookingnummeret.

 

Hvad skal jeg gøre som kunde?

Vi har behov for at alle de korrekte og understøttende dokumenter vedhæftes i forbindelse med booking­ i dit TMS­ (Transport Management System) eller sendes via email til DHLFreight.DK@dhl.com.

Hvis du i forbindelse med eksport til Schweiz har et oprindelsescertifikat uden autorisationsnummer, eller bruger et EUR-1 certifikat, skal de originale dokumenter sendes med post 

DHL Freight Denmark A/S

Hermesvej 19

DK-6330 Padborg.

En kopi af fakturaen samt anden relevant dokumentation kan sendes med bookingen i visse TMS-systemer (Transport Management System). Hvis du ikke er kan det, sender du det via e-mail. Indtast venligst forsendelsesnummeret og mærk gerne mailen med “Fragtdokumenter”.

Hvad er et oprindelsescertifikat, og hvad skal jeg bruge det til?

Når godset skal eksporteres til et land udenfor EU, er det ikke sikkert, at køber skal betale told eller får nedsat told. Det er bl.a. en forudsætning, at det kan bevises, at godset har sin oprindelse inden for EU. Dette dokumenteres via en udtalelse om oprindelse. Yderligere information kan findes på www.toldst.dk (Toldstyrelsen).

Hvis du i forbindelse med eksport til Schweiz sender gods med oprindelse uden for EU, eller med oprindelse i Schweiz, og autorisationsnummeret mangler, skal de originale dokumenter sendes med post til:

DHL Freight Denmark A/S

Hermesvej 19

DK-6330 Padborg

De toldmæssige autorisationsnumre håndteres af Toldstyrelsen.

Hvis værdien af godset overstiger 6000 EUR kan EUR-1 bruges, hvis ikke du har et autorisationsnummer.

EUR-1 håndteres af Dansk Erhverv.

Skal jeg indsende dokumenter i forbindelse med min forsendelse?

Elektroniske kopier af dine dokumenter, som fx handelsfakturaen, skal vedhæftes din booking eller sendes separat umiddelbart efter via email til DHLFreight.DK@dhl.com. Kopierne er nødvendige for at kunne foretage udførsel eller importfortoldning.

I nogle bookingsystemer kan du vedhæfte dokumenterne i forbindelse med din booking.

Hvis du i forbindelse med eksport til Schweiz har et oprindelsescertifikat uden autorisationsnummer, eller bruger et EUR-1 certifikat, skal de originale dokumenter sendes med post til

DHL Freight Denmark A/S

Hermesvej 19

DK-6330 Padborg.

Skal jeg sætte en kopi af fakturaen på godset?

Det er kun forsendelse med produktet DHL Parcel Connect, der kræver, at pakken vedlægges to kopier foruden den elektroniske kopi via e-mail eller som vedhæftet fil i bookingværktøjet.

Skal jeg sende dokumenterne med post til DHL?

I nogle tilfælde skal de originale dokumenter bruges, fx ved eksport til Schweiz, hvor oprindelsescertifikatet mangler et autorisationsnummer, eller hvis du bruger et EUR-1 certifikat. Hvis dette er tilfældet, skal de originale dokumenter sendes til:

DHL Freight Denmark A/S

Hermesvej 19

DK-6330 Padborg.

Hvad sker der hvis en faktura er forkert eller mangler?

Hvis DHL Freight ikke modtager de korrekte dokumenter, vil forsendelsen ikke blive håndteret. Så snart de korrekte dokumenter er modtaget, kan vi påbegynde håndtering af forsendelsen. Venligst indsend dine dokumenter så hurtigt som muligt for at undgå forsinkelser og ekstra omkostninger. Hvis ikke korrekte dokumenter medfølger bookingen, kan man i sidste ende risikere, at forsendelsen sendes retur til afsender.

Kan DHL fungere som min toldagent?

Ja, DHL kan udføre langt de fleste opgaver inden for told, både relateret til eksport og import.

Er det muligt med konsolideret fortoldning?

Konsolideret fortoldning er en tilkøbsydelse, men kræver en separat aftale. Venligst kontakt din aftaleansvarlige kontaktperson.

Du kan også kontakte din lokale DHL Freight Kundeservice for at få mere at vide.

Social ansvarlighed


Hvad gør DHL i forhold til social ansvarlighed?

Følg linket for at få mere at vide om  DHL Corporate Responsibility.

Miljøbeskyttelsesprogram – GoGreen

Som verdens største logistikudbyder har vi en særlig forpligtelse til at minimere vores virksomheds negative indvirkning på miljøet.

Følg linket for at få mere at vide om  miljøbeskyttelsesprogrammet GoGreen

Katastrofehåndtering – GoHelp

Kernen i DPDHL-koncernens GoHelp-program er det strategiske katastrofehåndteringspartnerskab med De Forenede Nationer (FN), som har gjort koncernen til en vigtig aktør i det verdensomspændende humanitære samfund.

Følg linket for at få mere at vide om  katastrofehåndtering – GoHelp.

Forkæmper for uddannelse – GoTeach

Som en af ​​de største arbejdsgivere over hele verden har DHL Group etableret sit koncernomspændende program GoTeach, som en måde at forbedre uddannelsesmulighederne for unge og forberede dem på arbejdslivet.

Følg linket for at  få mere at vide om GoTeach.