Forklaring af Incoterms®
Lad os hjælpe dig med at få mest muligt ud af Incoterms® 2020
Incoterms® blev udarbejdet som et sæt normer for internationale leveringer for at garantere en problemfri international handel. De bruges ofte som forkortelser, f.eks. FOB eller CIF, og kan nogle gange føre til misforståelser mellem forretningspartnere. Følg vejledningen fra vores speditionseksperter for at sikre, at de aktuelle Incoterms® altid er til din fordel.
Hvad dækker Incoterms® 2020 rent faktisk?
Under salgskontrakten bestemmer Incoterms® parternes rettigheder og forpligtelser, når det gælder leveringen af forsendelsen fra sælgeren til køberen. De giver en fælles ramme for at forstå, hvordan transporten organiseres og af hvem, hvem der bærer de iboende risici ved denne, og hvem der er ansvarlig for forsendelsens sikkerhed og toldoverholdelse.
Incoterms® følger altid den samme struktur – et akronym på tre bogstaver og et lokationsnavn. Lokationsnavnet er vigtigt, fordi det angiver, hvor transportomkostningerne overgår fra sælgeren til køberen. Men fra den ene Incoterm til den anden angiver det samme lokationsnavn muligvis ikke, hvor risici bliver overført, og giver heller oplysninger om, hvor og af hvem transportforsikringen skal organiseres.
De aktuelle Incoterms® 2020 indeholder 11 vilkår. Fire af dem er specifikt designet til søfragt, da de udelukkende gælder for søtransport og territorial vandtransport. De resterende syv gælder for gods, der leveres via enhver transportform – herunder vand.
Den store forskel: Deling af transportomkostningerne
Incoterms® afviger primært i forhold til fordelingen af transportomkostninger og ansvar. Dette dækker lastbilkørsel, søfragt, luftfragt eller jernbanetransport, men ikke udelukkende: Læsning, losning og emballering af godset er også en del af ligningen.
I international handel har transportomkostninger indlysende nok en betydelig indvirkning på den endelige regning. Køb af gods under EXW-vilkår (Ex-Works) eller DPU-vilkår (Delivered at Place Unloaded) vil generere meget forskellige omkostninger for dig som køber. Det samme gælder, hvis du er sælgeren.
Samtidig kan en fastlæggelse af, hvem af parterne der er bedst rustet til at organisere en hurtig, sikker og omkostningseffektiv transport, også give dig ro i sindet. Hvis du er i tvivl, skal du lade en speditør der er specialist på området sørge for, at dine varer når frem til det sted, hvor de er mest nødvendige..
Kapitaloplysninger: Risici, forsikring og forsikringsomkostninger
Selvom det er vigtigt at vide, hvem der er ansvarlig for at organisere og betale for transporten, er det afgørende at vide, hvem der bærer forsendelsens risici og hvornår.
Visse gældende Incoterms® som f.eks. CIP (Carriage and Insurance Paid To) kan køberen være sikker på, at sælgeren er ansvarlig for at forsikre godset. Andre Incoterms® rummer ingen oplysninger om forsikring og lader det derfor være op til parterne at diskutere dette.
Desuden er det sådan, at selvom risici og transportomkostninger kan overføres på den samme lokation (det er f.eks. tilfældet ved EXW- eller DPU-forsendelser), er det ikke alle gældende Incoterms®, der følger denne regel. En CPT-Incoterm (Carriage Paid To) overfører allerede risiciene fra sælgeren til køberen, når godset overgives til transportøren i oprindelseslandet, hvorimod transportomkostningerne afholdes af sælgeren indtil et destinationssted er angivet.
Ansvar for toldafgifter og regeloverholdelse
Sidst, men ikke mindst, dikterer de gældende Incoterms®, hvem der er ansvarlig for at indsende toldangivelsen og betale alle afgifter, både ved eksport og import. Under disse vilkår skal godset også overholde alle sikkerhedskontrolforanstaltninger og godkendes ved alle inspektioner.
I de fleste Incoterms® er sælgeren ansvarlig for eksportafgifter, mens køberen er ansvarlig for toldklarering ved import. Det er kun under EXW-vilkår, at køberen påtager sig ansvaret for både import- og eksporttoldafgifter, mens sælgeren bærer dette ansvar under DDP-vilkårene (Delivered Duties Paid).
Modtag Logistics Insights via e-mail
Abonner på vores månedlige markedsopdateringer og bliv inviteret til eksklusive webinarer, hvor vores speditionseksperter besvarer alle dine spørgsmål om global handel.
Klassificering af Incoterms® 2020
Der er forskelle mellem hvert enkelt begreb, hvilket betyder at Incoterms® let kan opdeles i 4 kategorier baseret på forbogstavet i forkortelse – det er ikke så svært at huske.
For at blive Incoterm-ekspert kan du læse den fulde beskrivelse af hver enkelt regel i vores Hjælp med forklaring af Incoterms®.
E-gruppen – EXW
Incoterms®-betydning: EXW-forsendelser gør næsten alle forpligtelserne til køberens ansvar. De overføres til modtageren på forsendelsens starttidspunkt og -sted.
Sælgeren sørger for overførslen af godset til køberen på et udvalgt sted.
Køberen organiserer hele leveringen fra læsningsstedet, herunder også hovedtransporten, og bærer alle risici fra det øjeblik, hvor godset modtages fra sælgeren. Dette inkluderer eksporttoldklarering.
F-gruppen – FCA, FAS og FOB
Incoterms®-betydning: Med FCA (Free Carrier), FAS (Free Alongside Ship) og FOB (Free On Board) betales hovedstransporten ikke af sælgeren, og godset overføres på et sted, der er aftalt af parterne, i sælgerens land.
Sælgeren klarerer forsendelsen til eksport toldudførsel. Sælgeren leverer godset til et angivet forsendelsessted.
Køberen er ansvarlig for at indgå hovedkontrakten, for at vælge en transportør eller speditør og for at overvåge fragtomkostningerne. Køberen er ansvarlig for importtoldafgifter.
C-gruppen – CPT, CIP, CFR og CIF
Incoterms®-betydning: Med CPT, CIP, CFR (Cost og Freight) og CIF (Cost, Insurance and Freight) betales hovedtransporten af sælgeren, men risiciene overføres, når godset overleveres til den første transportør. To af disse vilkår forpligter sælgeren til at forsikre godset til køberens fordel.
Sælgeren er ansvarlig for at fuldføre den primære transportkontrakt og vælge en transportør eller speditør og overvåger transportomkostningerne. Sælgeren organiserer leveringen af godset til læsningsstedet for hovedtransporten, hvor risiciene også overføres til køberen. Køberen er ansvarlig for eksporttoldklareringen.
Køberen bærer risikoen for skader på eller tab af godset under hovedtransporten. Køberen overlader det også til sælgeren at give korrekte oplysninger til hovedtransportøren. Køberen er ansvarlig for importtoldklareringen.
D-gruppen – DPU, DAP, DDP
Incoterms®-betydning: Gruppen for såkaldt "fuld levering" inkluderer DPU (Delivered at Place Unloaded), DAP (Delivered at Place) og DDP. De fleste omkostninger og forpligtelser bæres af sælgeren og overføres til køberen, når denne modtager sit gods i destinationslandet.
Sælgeren er ansvarlig for at indgå hovedkontrakten om transport, for at vælge en transportør eller speditør og for at overvåge fragtomkostningerne. De organiserer levering af godset til stedet for lastning til hovedtransporten, hvor risikoen også overføres til køberen. Sælgeren er ansvarlig for eksporttoldklarering og også for importen, hvis det er DDP.
Køberen er ansvarlig for at losse sit gods på det sted, hvor godset overføres (undtagen med DPU).
De mest populære Incoterms® i 2020
Incoterms®-reglerne regulerer fordelingen af leveringsomkostningerne og bestemmer, hvornår risiciene for hændelige tab af eller skader på godset overføres fra køber til sælger. De angiver, hvornår leverandøren anses for at have opfyldt sine leveringsforpligtelser.
Ved søfragttransport har vi hos DHL Global Forwarding fundet frem til, at de følgende Incoterms® er de mest almindeligt anvendte indtil nu i 2020:
- FOB (Free On Board)
- EXV (Ex-Works)
- FCA (Free Carrier)
- CFR (Cost og Freight)
- CIF (Cost Insurance og Freight)
Udforsk den præcise definition af hvert vilkår i vores Hjælp med forklaring af Incoterms.
Men hvordan vælger man så den helt rigtige Incoterm®? Selvom beslutningsprocessen kan være indviklet og ofte knyttet til de traditionelle praksisser i en forretningsbranche eller hos en specifik partner, har vi forsøgt at kategorisere og forenkle, hvordan din foretrukne fordeling af omkostninger og ansvarsområder kan omsættes til en specifik Incoterm®.
Spørgsmål, du skal stille dig selv og din forretningspartner
Start med det nemme: Den rigtige transportform
FAS (Free Alongside Ship), FOB, CFR og CIF er designet til sø- eller vandvejstranport. Hvis disse vilkår aftales, er sælgeren forpligtet til at fremvise en Bill of Lading eller et andet maritimt transportdokument ved levering.
De skal logisk nok ikke anvendes, hvis din forsendelse ikke skal transporteres på en pram eller et skib undervejs på dens internationale rute. De andre Incoterms® kan alle bruges til sø-, luft- og banetransport.
De Incoterms-regler, der specifikt gælder for søfragt, angiver generelt, at søtransportøren er en tredjepart. Men ved en eventuel chartering af et skib betragtes den part (køber eller sælger), der chartrer skibet, som transportør. Det primære punkt, der skal afklares mellem parterne, er ansvaret for lastning og losning af lasten fra skibet.
Tænk strategisk: Den bedste til opgaven
Hovedrute- og indenrigstransport inkluderer ikke kun den tid, din container eller dine paller tilbringer på et skib eller en lastbil: De inkluderer også overvågning af læsnings- eller losningsprocessen og godsets generelle integritet på hele dets rejse.
Lad os se på det specifikke eksempel på levering af letfordærvelige varer. Hvis sælgeren ejer noget af det nødvendige udstyr og/eller har adgang til ekspertise i at transportere denne type varer over lange distancer (f.eks. særligt uddannet personale, kølecontainere…), og køberen ikke har det, giver det god mening at give sælgeren ansvaret for at administrere transporten via DAP-vilkårene (Delivered At Place).
Mere generelt kan valget mellem F-, C- eller D-gruppevilkår også besluttes baseret på sælgerens eller køberens evne til at fuldføre den mest gunstige transportkontrakt. I visse lande kan sælgeren eller køberen være juridisk forpligtet til at bruge et nationalt rederi.
Og som det sidste, hvem er bedst i stand til at overvåge og kontrollere udgifter til demurrage, detention og lagerleje? Lad din speditør give dig kontrollen over din supply chain.
Langt fra blot en formalitet: Forsikring og toldafgifter
Sørg for forsikring af dit gods. Hvis du som køber gerne vil angive tydeligt i din kontrakt, at din leverandør er ansvarlig for at forsikre dit gods, skal du understøtte din transaktion med de relevante Incoterms®: Vælg CIF eller CIP (Carriage and Insurance Paid To). Angiv direkte i din kontrakt, hvilke risici forsikringen skal dække.
I international handel afholdes eksporttoldafgifter normalt af sælgeren, og importafgifter afholdes af køberen. Klarering af godset til import eller eksport omfatter også de nødvendige tilladelser og licenser, der sikrer, at din forsendelse overholder den gældende lovgivning.
Derfor kan det i visse tilfælde være en god idé at lade køberen påtage sig ansvaret for denne proces ved både import og eksport, hvilket er muligt med EXW-vilkårene.
Hvis det nærmere er sælgeren, der bør tage sig af disse formaliteter både ved starten og slutningen af rejsen, skal du vælge DDP-Incoterm® (Delivered Duties Paid).
Har du valgt den perfekte Incoterm til din forsendelse? Sørg for at angive, at du bruger 2020-versionen.
Tre tips til nyttig anvendelse af Incoterms® 2020
1. Træf dokumenterede beslutninger, når du vælger dine Incoterms®
Viden er din bedste allierede – sørg for, at du kender dine Incoterms®, for at vælge den der passer bedst til din transport.
Ud over den teoretiske viden skal du stille dig selv et par spørgsmål, inden du beslutter dig. Hvem af parterne har størst sandsynlighed for at træffe de rette beslutninger? Hvilken måde egner sig bedst til at transportere din specifikke forsendelse? Er der behov for forsikring (vi har erfaret, at det normalt er nødvendigt)?
2. Vær specifik angående dine valgte Incoterms®
Den rigtige lokation
For at sikre, at du anvender den rette Incoterm, skal den være tydeligt angivet i din salgskontrakt ved brug af følgende struktur:
[Selected Incoterms®], [Named location], [in accordance with Incoterms® 2020]f.eks. CIF, Long Beach, Incoterms® 2020
En Incoterm er først gyldig, når kontraktens parter har fastsat en bylokation eller en havn. Angiv disse steder så tydeligt som muligt.
Den korrekte version
Det er stadig muligt at bruge Incoerms® 2010, Incoterms® 2000 og endda tidligere versioner af Incoterms®. Når du angiver leveringsvilkårene, er det derfor nødvendigt at angive, hvilken version af Incoterms® der skal anvendes.
3. Husk på, hvad Incoterms® IKKE dækker
Incoterms® angiver kun, hvordan transportomkostninger og -risici er fordelt mellem sælgeren og køberen (som beskrevet ovenfor).
Incoterms®-reglerne angiver ikke den pris, der skal betales for forsendelsen, og heller ikke betalingsmetode.
De regulerer heller ikke overførslen af ejerskabet over forsendelsen eller foranstaltningerne i tilfælde af kontraktbrud. De ting er normalt defineret udtrykkeligt i salgskontrakten eller i den lovgivning, der gælder for denne. Desuden er parterne fuldstændigt underlagt de lokale love – de kan tilsidesætte aspekter i salgskontrakten, herunder de valgte Incoterms®.
Tre fejl, du skal undgå, når du vælger en Incoterm®
1. Uoverensstemmelser i leveringsvilkårene i din samlede dokumentation
Fakturaen for din forsendelse bruges som udgangspunkt for fastlæggelsen af dens toldværdi.
Derfor gælder det, at hvis din kontrakt angiver, at transporten er aftalt med EXW-vilkår, vil en faktura, der nævner en CIP-levering, give anledning til spørgsmål og potentielt forsinke toldbehandlingen af dit fosendelse. Det er vigtigt, hvis din kontrakt ikke angiver det, at der kan være fastlagt andre leveringsbetingelser eller en anden prissætning af godset på fakturaen.
2. Misforståelser mellem parterne angående rettighederne og forpligtelserne i den valgte Incoterm®
Incoterms-reglerne blev udarbejdet for at skabe en fælles referenceramme for internationale leveringer og dermed fremme den globale handel. Da der nu er en ny gældende udgave, vil det altid være en rigtig god idé at forstærke din kommunikationsindsats angående de konkrete implikationer af de valgte Incoterms®! EXW og FCA er et virkeligt godt eksempel.
Ifølge FCA-vilkårene overfører sælgeren godset til transportøren eller en anden person, der er udpeget af køberen, direkte på sælgerens adresse på et andet fastsat sted. I 2020-udgaven af Incoterms®-reglerne er det fastlagt, at køberen skal informere sælgeren om en tidsperiode eller en præcis dato, hvor transportøren (eller en anden udpeget part) afhenter godset.
Men i modsætning til de tilsyneladende ret enslydende EXW-vilkår fastslår FCA ikke sælgerens forpligtelse til at give køberen besked om, hvorvidt godset er parat til levering – klager fra køberen i denne henseende ville være ubegrundede. Vær på den sikre side, og giv din kunde besked.
3. Valg af den forkerte transportform under CIF- eller CIP-vilkår
Under CIP-vilkår skal sælgeren fuldføre en transportkontrakt og afholde omkostninger forbundet med forsendelsens levering på destinationen – uden hensyn til den valgte transportform.
CIF-grundlaget angiver sælgerens forpligtelse til at fuldføre en aftale der er nødvendig for at levere forsendelsen til den angivne destinationshavn og betale alle omkostninger inklusiv fragtomkostninger. Hvis et salg er gennemført med CIF-vilkår, kan levering af godset via landevej blive betragtet som manglende opfyldelse af leveringsforpligtelsen.
Download infografik
Måske er du også interesseret i
Vil du læse mere om freight forwarding?
Modtag de seneste nyheder omhandlende luftfragt, søfragt og banetransport i din indbakke hver måned sammen med regelmæssige invitationer til vores webinarer.
