Navigation og indhold
Du er i  Danmark
eller Vælg et andet land

STREJKE BLANDT HAVNEARBEJDERNE I FINLAND

15. februar 2023

Det finske transportarbejderforbund AKT har startet en strejke blandt havnearbejdere i alle finske havne fra den 15. februar kl. 06.00. Derudover er der sideløbende også påbegyndt strejker inden for vejtransport, tankvogne og olieprodukter samt speditionsterminaler. Strejkerne omfatter en stor del af de virksomheder, der opererer inden for disse brancher, og de forventes at fortsætte indtil den 21. eller 22. februar.

Strejken blandt havnearbejderne reducerer transportkapaciteten til/fra de finske havne markant. DHL Freight bestræber sig på at arrangere et begrænset antal landevejstransporter via særlige ruter og specialaftaler, der er tilgængelige på det tidspunkt, mod et ekstra gebyr. Vi vil gerne understrege, at kapaciteten er begrænset på alle ruter, og derfor er mulighederne for international landevejstransport også begrænsede. De sædvanlige transportplaner er ikke gældende.

Under strejken bliver der hverken lastet eller losset førerløse enheder på/fra skibe. Det er således kun enheder inklusive trækker og chauffør, der pt er tilladt. Derfor indfører DHL Freight et strejketillæg på im- og eksport af gods til og fra Finland. Dette informerer vi vores berørte kunder om særskilt.

Såfremt PAU-støtteaktionen begynder, vil DHL Freights terminaler samt afhentning/levering af stykgods også blive genstand for omfattende faglige aktioner, hvilket i givet fald vil forårsage yderligere forsinkelser.

DHL Freight vil gøre sit yderste for at minimere forsinkelser af vores kunders forsendelser til og fra Finland. Hvis sympatihandlingerne fortsætter i bebudet omfang, er forsinkelser desværre uundgåelige.

Da situationen kan ændre sig meget hurtigt, bedes du holde dig orienteret om seneste nyt via vores Kundeservice, når du foretager en ny booking.

DHL Freight vil fortsat overvåge situationen nøje, og vi offentliggør om nødvendigt opdateringer bl.a. via nyheder her på vores website.

Du kan få yderligere information via DHL Freight Kundeservice eller din sædvanlige kontaktperson hos DHL Freight.