Navigation og indhold
Du er i  Danmark
eller Vælg et andet land

Alt, hvad du bør vide om LCL-søfragt (Less than Container Load) forsendelse 

Der er inden grund til at være usikker på din viden om LCL-søfragt (Less than Container Load) forsendelse


Ligesom de fleste mennesker har du sikkert en fornemmelse af, hvad LCL-søfragt (Less than Container Load) forsendelse er. Men måske er det nødvendigt at genopfriske hukommelsen  angående nogle af detaljerne, eller måske er det på tide at droppe et par forældede antagelser? Det er ingen skam at gå helt tilbage til begyndelsen. 

Denne introduktionsartikel, en “101”, præsenterer det grundlæggende i denne søtransportmetode og fører dig trin for trin gennem de vigtigste egenskaber og fordele. Du behøver ingen forudgående viden om eller erfaring med LCL-forsendelse.

Når du har læst denne artikel, får du måske lyst til at udvide LCL i designet af din forsyingskædeløsning. Læs også – Brug af LCL: Hvornår skal jeg bruge LCL-søfragt (Less than Container Load) forsendelse ?

Hvad er LCL?


LCL-forsendelse (Less than Container Load) er en mulighed for at transportere din forsendelse via søtransport, når du ikke har tilstrækkelige mængder til at retfærdiggøre udgiften til en hel container. Når du transporterer din forsendelse på denne måde, betyder det, at det deler containerpladsen med gods fra en eller flere andre afsendere.

Hvordan kan LCL fungere for mig?

Din forsendelse sendes til et lager eller en containerfragtstation (CFS), hvor det læsses i containeren sammen med andre afsenderes forsendelser. Denne læsseproces skal være sikker og bør, for at give ekstra tryghed, håndteres af din speditør. 

Når den er fyldt, transporteres containeren til en søfragttransportør med henblik på international transport. I den anden ende ankommer skibet til destinationshavnen, og din speditør henter containeren og bringer den til et lager eller en CFS (Container Freight Station).  

Her bliver containeren åbnet , og dit gods adskilles fra de andre afsenderes gods. På dette stadie er det særligt vigtigt at sikre, at der ikke er sket skader på eller tab af gods. Det er derfor, der anvendes en Bill of Lading til din forsendelse – dette dokument bekræfter sikker modtagelse af sendingen efter inspektion. Nu kan din speditør levere din forsendelse direkte til din kunde.
 

Modtag Logistics Insights via e-mail

Abonner på vores månedlige markedsopdateringer og bliv inviteret til eksklusive webinarer, hvor vores speditionseksperter besvarer alle dine spørgsmål om global handel.

Hvad betaler jeg for LCL?


Den gode nyhed er, at du kun betaler for den plads, du bruger. Din forsendelse opmåles ud fra et pr. kubikmeter-grundlag (CBM), og din pris beregnes ud fra dette som en procentdel af den samlede containerkapacitet. Det er meget anderledes end FCL-forsendelse (Full Container Load) – med FCL skal du betale for hele containeren, også selvom den er halvtom. 

"En helt optimalt udnyttet søfragtscontainer er den mest omkostningseffektive måde at sende din forsendelse på."

Du skal også betale gebyrer i oprindelses- og destinationslandet, som afhænger af de specifikke Incoterms for din forsendelse. Nogle gange beregnes disse gebyrer pr. CBM eller som et fast gebyr, og din speditør bør forklare alle omkostninger for dig.

Hvad er mine fordele?

Det er åbenlyst, at du kan spare penge sammenlignet med FCL, da du ikke betaler den fulde pris for en hel container. En anden vigtig fordel er pålideligheden i forsyningskæden, især hvis du sender din forsendelse på et tidspunkt, hvor der er mangel på containere. Det er nemmere at få LCL-kapacitet, så virksomheder kan – mens de venter på tilgængelig FCL-kapacitet – anvende LCL til mere tidsfølsom søfragt. For at maksimere pålideligheden, vælg en speditør med et globalt LCL-netværk og en historik med fuld end-to-end-kontrol og overvågning af LCL-søfragtforsendelser, lige fra afhentning af din forsendelse og læsning af containeren til ankomst, losning og endelige levering.
 

Hvor bæredygtigt er LCL?


Vil du gerne mindske din CO₂-udledning? Søfragttransport er meget grønnere end luftfragttransport, og LCL er typisk mere miljøvenligt end FCL, da du deler CO₂-påvirkningen med andre afsendere. Desuden giver nogle speditører mulighed for at udligne CO₂-udledningen – dvs. en direkte kompensation for drivhusgasser ved at reducere udledningen inden for din organisations forsyningskæde. For eksempel tilbyder DHL Global Forwarding DHL GoGreen Plus til kunder, der bruger LCL. Med dette neutraliserer vi kulstofemissionerne gennem brugen af ​​subsidierede marine bio-brændstoffer, og kunder med godkendte SBTi-mål betaler ikke ekstra for dette. Hvis det er påkrævet, kan vi udarbejde årsrapporter for at vise den præcise mængde CO₂-udledning, du har sparet, baseret på din årlige godsmængde, godsets vægt og de handelsveje, der er anvendt til forsendelserne.
 

Hvad er de typiske transittider?



Du har pakket din forsendelse, og det er blevet afhentet, læsset i en container og anbragt på et skib. Hvad sker der så derefter? Det afhænger af handelsvejen. Transit inden for Asien kan klares på helt ned til nogle få dage, mens forsendelse fra Asien til USA’s østkyst kan tage adskillige uger. 

Det er værd at huske, at LCL-transit typisk tager fire til fem dage mere end en FCL-transport på den samme handelsvej. Det skyldes, at din speditør skal bruge tid til en grundig inspektion af forsendelsen inden læsning – kvalitets- og mængdekontroller, eksportbehandlingsprocedurer, din forsendelse skal måles og fotograferes, surring og sikring af forsendelsen og levering af forsendelsen til havnen. I den anden ende af rejsen bruger din speditør tid på at hente containeren på havnen, losse containerindholdet på en sikker måde og udføre en ekstra inspektion for at kontrollere godsmængden og -kvaliteten.

Er denne ekstra transittid et problem?

Denne ekstra transittid behøver ikke at være et stort problem. På samme måde som du afsætter ekstra tid til en FCL-søfragttransport i stedet for luftfragttransport, vil du med LCL blot forlænge tidsplanen sammenlignet med FCL. Din speditør bør informere dig om tidsplanen, så du nemt kan arrangere dine andre tidsplaner i forhold til denne.
 

Hvor sikkert er mit gods?


LCL-transport kan være en ekstrem sikker transportform, især mellem to sikrede lagre eller containerfragtstationer. Med mere end 2.800 direkte LCL-services om ugen transporterer DHL Global Forwarding LCL-forsendelser mellem mere end 45.000 varelagrer, og vi sikrer, at alle disse faciliteter er fuldt indhegnede og har sikkerhedsvagter døgnet rundt, med omfattende kameraovervågning(CCTV) og obligatorisk personaleidentifikation. Hvis godset er af høj værdi eller er afgiftspålagt, inkluderer vores faciliteter også intern indhegning.

Som med alle transportfomer er det fornuftigt at have en god transportforsikring for dine LCL-forsendelser frem for blot at være dækket under de internationale fragtkonventioner i forhold til kompensation. Find ud af, hvorfor afsendere har brug for transportforsikring.

Hvordan skal jeg emballere min forsendelse?

Der er mange måder at emballere LCL-forsendelser på. Tommelfingerreglen er, at din forsendelse skal kunne stables , og at det skal kunne flyttes med en gaffeltruck. Har din forsendelse en lav vægt? Det er bedst, hvis du lægger det i en robust papkasse, som kan rumme polstring og indvendige barrierer og afstivere. Til tungere gods skal du anvende trækasser og pakning på paller. Ensartede størrelser af pap- og trækasser vil sandsynligvis forenkle dine LCL-processer. DHL Global Forwarding tilbyder detaljeret rådgivning om emballeringsmuligheder. Du kan læse mere i vores detaljerede Retningslinjer for LCL-emballering.
 

Vil du læse mere om freight forwarding?


Modtag de seneste nyheder omhandlende luftfragt, søfragt og banetransport i din indbakke hver måned sammen med regelmæssige invitationer til vores webinarer.

Hvad er næste step?


Tænker du, at forsendelse med LCL (Less Than Container Load) kan være en gavnlig løsning til din supply chain? Vi vil gerne hjælpe dig med at vurdere potentialet.