Navigation og indhold
Du er i  Danmark
eller Vælg et andet land

Container manglen kan løses ved brug af LCL-søfragt (Less than Container Load)

Udfordringerne i den aktuelle kapacitetskrise er overvældende. LCL-søfragt (Less than Container Load) er allerede løsningen for mange virksomheder. Det er et godt tidspunkt til at overveje LCL for din egen supply chain.


Kapacitetskrisen forsvinder ikke lige foreløbig. Der er kaotiske scener rundt omkring i verden med containere, der er strandet på de forkerte lokationer, og samtidigt ligger der fuldt læssede skibe ude på havet, som er ude af stand til at sejle ind i havnene. Siden Covid-19-pandemiens start er den fysiske containertilgængelighed blevet en enorm udfordring. Selvom du er i stand til at betale ekstra, kan du stadig have problemer med at få fat i en hel 20’- eller 40’-container.

Denne artikel undersøger, hvordan LCL-søfragt (Less than Container Load) leverer løsninger til mange organisationer:

Hvordan kan jeg overvinde den aktuelle containermangel?


LCL-forsendelse er en egnet løsning på problemet. Kort sagt giver denne metode dig mulighed for at dele en container med én eller flere afsendere, hvilket gør det nemmere at sikre kapacitet, dog med mindre godsvolumener. 
 

Hvad er fordelen for mig?

Selvom dette kan lyde som et kompromis, oplever mange virksomheder en betydelig fordel ved at transportere mindre godsvolumener.

For eksempel opnåede en af vores detailkunder med et produktionsanlæg i Kina en besparelse på udgifterne til lageropbevaring i deres nordamerikanske distributionscenter ved at skifte fra en FCL-forsendelse (Full Container Load) hver anden måned til en månedlig LCL-forsendelse. Detailvirksomheden var i stand til at transportere en mindre lagerbeholdning hver gang, hvilket betød, at de reducerede unødvendigt høje lagerbeholdninger tæt på deres primære markeder. Hyppigere forsendelser mindskede også de risici, der er forbundet med en uventet forsinkelse af en forsendelse.

En anden af vores kunder, en producent inden for let industri, opdagede, at LCL kunne hjælpe med at forbedre likviditeten – noget, som alle virksomheder er mere opmærksomme på for tiden. Hver gang, producenten sendte via LCL, blev forsendelsesomkostningerne og de relevante skatter og afgifter lavere end med FCL. Hyppigere betalinger af lavere beløb er en god måde at sprede forsendelsesudgifterne på.
 

Hvad med læsningen af min container på et skib?

Det er én ting af få fat i containerplads. Noget helt andet er at sikre, at din LCL-container anbringes på skibet som planlagt.

I disse vanskelige tider kan nogle speditører og transportører ende med ikke at overholde deres lovede forsendelsestidsplaner og forsinke deres faktiske forsendelse, fordi den udskydes til en senere afgang, indtil LCL-containeren opnår fuld kapacitet. For at beskytte dig mod dette har DHL Global Forwarding en “sendes som bestilt”-politik for alt dit LCL-gods.

Modtag Logistics Insights via e-mail

Abonner på vores månedlige markedsopdateringer og bliv inviteret til eksklusive webinarer, hvor vores speditionseksperter besvarer alle dine spørgsmål om global handel.

Hvad kan ellers forsinke min forsendelse?


Når du har planlagt din ordre, er der to vigtige ting, du kan gøre for at sikre, at din LCL-container læsses på det tilsigtede skib. Den første er at forudse datoen, hvor godset er parat, og medtænke skæringstidspunktet. Den anden er at forberede al dokumentation og sikre, at du opfylder alle de specifikke krav til dit gods, især begrænset, farligt gods (DG) og overdimensioneret gods.
 

Hvad nu, hvis der ikke er nogen afgang?

Hvis du samarbejder direkte med en transportør eller en lille speditør, og der ikke er noget tilgængeligt skib i en bestemt uge, kan det betyde, at dit LCL-gods skal vente en hel uge indtil den næste afgang på din specifikke handelsvej.

Så det er fornuftigt i stedet at samarbejde med en erfaren speditør med adgang til alle de større transportører – hvis en afgang af en eller anden grund aflyses, tager det muligvis kun få timer at overflytte din forsendelse til en anden afgang. En dør-til-dør LCL-forsendelse er at foretrække i disse usikre tider, da du kan overlade det til speditøren at omarrangere lastbilstidsplanen i begge ender for afhentning og levering af godset.

Hvordan planlægger jeg forsendelsens ankomst?


Før pandemien tog en sejlads fra Asien-Stillehavsområdet til Los Angeles ikke mere end 20 dage. I dag er denne transittid uopnåelig, da mange rederier er ude af stand til at opretholde deres normale tidsplaner.

Derfor skal du justere dine tidsplaner, så de afspejler længere og mere usikre ankomsttider. Ud fra en analyse af den seneste transportørydeevne på specifikke handelsveje bør din speditør oplyse en klar transittid for transporten, herunder den samlede transittid sammen med noget buffertid, for at undgå lagermangel.
 

Kan jeg se forsendelsens status under transit?

Synlighed for forsendelsen er afgørende for at holde dig opdateret og informeret. Via onlineportalen myDHLi giver DHL Global Forwarding adgang til data om standard og tilpassede transportmilepæle. Desuden er rapporter om afvigelsesforvaltning altid tilgængelige. Få mere at vide om myDHLi.

Findes der en måde at fremskynde LCL-forsendelser på?


Måske er du på udkig efter en metode til at fremskynde LCL-forsendelser for at understøtte nye e-handelstiltag. Hvis du har brug for en hurtigere LCL-transittid, er der to primære metoder til at mindske den samlede rejsevarighed.

For det første findes der Fast Track-processer for LCL i både oprindelses- og destinationslandets lagerbygninger eller containerfragtstationer (CFS). For eksempel reducerer fremskyndede LCL-services i DHL Global Forwardings Shanghai-CFS den typiske liggetid fra fire dage til samme dag.

For det andet kan du fremskynde de andre transportformer, du bruger. Særligt hvis dit gods transporteres over en lang distance før eller efter søoverfarten, bør din speditør tilbyde luftfragt eller ekspreslastbilskørsel. Ved at kombinere flere transportformer kan du få omkostningerne under kontrol, samtidig med at du mindsker dør-til-dør-transittiden.
 

Kan jeg se forsendelsens status under transit?

Synlighed for forsendelsen er afgørende for at holde dig opdateret og informeret. Via onlineportalen myDHLi giver DHL Global Forwarding adgang til data om standard og tilpassede transportmilepæle. Desuden er rapporter om afvigelsesforvaltning altid tilgængelige. Få mere at vide om myDHLi.

Vil du læse mere om freight forwarding?


Modtag de seneste nyheder omhandlende luftfragt, søfragt og banetransport i din indbakke hver måned sammen med regelmæssige invitationer til vores webinarer.

Hvad er næste step?


Tænker du, at forsendelse med LCL (Less Than Container Load) kan være en gavnlig løsning til din supply chain? Vi vil gerne hjælpe dig med at vurdere potentialet.