Navigation og indhold
Du er i  Danmark
eller Vælg et andet land

Hvad er omkostningsfaktorerne for LCL-søfragt (Less than Container Load)?

Omkostningseffektivitet er en af de primære årsager til, at afsendere bruger LCL-søfragt (Less than Container Load). Men LCL prissættes på en anden måde end andre metoder, så her får du et nyttigt overblik.


Inden du bruger LCL-søfragt (Less then Container Load), skal du sætte dig nærmere ind i de forskellige gebyrer. Du vil opdage, at der er flere varer på en LCL-faktura end en FCL-faktura (Full Container Load), hvilket kan være overvældende i starten. Men sammenlagt skulle det hele gerne ende med en omkostningseffektiv forsendelsesløsning.

Denne artikel giver nyttig vejledning i, hvordan omkostninger beregnes, og hvor der pålægges gebyrer. Den indeholder også nyttig vejledning i, hvornår LCL sandsynligvis vil være din billigste forsendelsesmulighed sammenlignet med FCL og luftfragt.

Hvordan beregnes mine LCL-fragtomkostninger?


LCL-omkostninger er baseret på to ting – godsets vægt og godsets dimensioner eller volumen (W/M). Vægten angives i metriske ton, mens volumen angives i kubikmeter (CBM). Dine forsendelsesomkostninger baseres på den største af disse to. Her er et nyttigt tip – normalt vil godsets volumen være større end dets vægt.

Lad os se på, hvor meget du skal betale i gebyr, hvis du får tilbudt en LCL-fragtpris på USD 100 W/M. For en forsendelse, der vejer 1 metrisk ton og måler 10 CBM, skal du betale USD 1.000 i gebyr.

Hvad med oprindelses- og destinationsgebyrer?

Du vil bemærke en betydelig forskel mellem LCL- og FCL-fakturaer. På en typisk LCL-faktura vil du se mere end blot fragtgebyrer og de sædvanlige gebyrer og tillægsgebyrer – du vil også se oprindelses- og destinationsgebyrer, som er baseret på den præcise W/M for dit gods.

Hvorfor er der forskel? Når du bruger FCL, er de lokale gebyrer for containerhåndtering inkluderet i den samlede fragtpris. Men med LCL deler du containerpladsen, og derfor betaler du kun for en andel af containerhåndteringsomkostningerne. Du betaler også gebyrer for læsning/losning og håndtering af godset. Disse er baseret på vilkårene og betingelserne i de Incoterms, du har aftalt med din leverandør. Det er godt, at de lokale gebyrer er angivet på din LCL-faktura – du kan kontrollere, om opkrævningen er rimelig.
 

Betaler jeg andre fragtomkostninger?

Om du skal betale andre fragtgebyrer afhænger af, hvad du sender. Du kan blive opkrævet ekstra, hvis dit gods ikke kan stables, eller hvis det er klassificeret som farligt gods (DG).

Når den er fyldt, transporteres containeren til et rederi med henblik på international transport. I den anden ende ankommer skibet til destinationshavnen, og din speditør henter containeren og bringer den til et destinationslager eller CFS.
 

Modtag Logistics Insights via e-mail

Abonner på vores månedlige markedsopdateringer og bliv inviteret til eksklusive webinarer, hvor vores speditionseksperter besvarer alle dine spørgsmål om global handel.

Vil LCL være billigere for mig end luftfragt eller FCL?




LCL er meget billigere end luftfragt for næsten alle handelsveje, særligt ved store godsvolumener.

Ulempen er, at transittiden typisk er meget længere. Du kan ved at planlægge i god tid imødekomme den udfordring. For eksempel forlænger mange af vores producentkunder deres produktionstidsplan for at give mulighed for at levere det færdigfremstillede gods med længere transittider. På den måde får de fordel af de markante omkostningsbesparelser ved LCL frem for luftfragt.

Typisk, men ikke altid, vil LCL være billigere end FCL.

Hvordan kan du finde ud af det? Det handler igen om vægt og dimensioner eller volumen (W/M). 

Svaret er, at LCL med stor sandsynlighed vil koste dig mindre end FCL, hvis:

  • Godsets volumen er mindre end 20 CBM
  • Dit gods transporteres ad en almindelig handelsvej med direkte LCL-services
  • Det er almindeligt gods eller farligt gods med korrekte emballeringsforhold, og det overholder Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) regulativer

Vil du læse mere om freight forwarding?


Modtag de seneste nyheder omhandlende luftfragt, søfragt og banetransport i din indbakke hver måned sammen med regelmæssige invitationer til vores webinarer.

Hvad er næste step?


Tænker du, at forsendelse med LCL (Less Than Container Load) kan være en gavnlig løsning til din supply chain? Vi vil gerne hjælpe dig med at vurdere potentialet.